top of page
FF2B4897_websize.jpg

Familielejr

En lille uge med højt til himmelen, langt fra travlheden og kort imellem hjerterne.

FF2B4844_websize.jpg

Vi slår dørene op til endnu en sommer med familielejr

Efter to års pause er det en kæmpe glæde, at vi atter kan invitere jer med på Familielejr. Vi skal naturligvis være på den langelandske nordspids med stranden uden for vinduet, de fedeste aktiviteter og et dreamteam af kreative, engagerede og efterhånden erfarne medarbejdere.

 

Programmet er bygget af et velafbalanceret mix mellem de bedste evergreens fra tidligere års Familielejre samt en masse nye aktiviteter. Det er som altid vores mål at skabe en både tryg og inspirerende lejr for såvel nye deltagere som dem, der kommer igen.

Her på siden kan I læse om vores visioner for lejren samt hvad tidligere deltagere har skrevet om deres oplevelser i årenes løb og tilmelde dig via vores tilmeldingsformular.

Vi glæder os til endnu en sommer med Familielejr, og håber, I vil med.
Mange hilsner fra Familien Humaidan + Stine og resten af det dejlige team

FF2B4900_websize_edited.jpg

Hvad er familielejr?

Vi afholder Familielejr for at give næring til det meningsfulde fællesskab og skabe rum til fordybelse og leg med familien i centrum.
Vi holdt de første to Familielejre i sommeren 2019 på Hovborglejren, og har siden afholdt mere end ti lejre samme sted samt to ugers vinterlejr i Norge i 2020.

Programmet er tilrettelagt ud fra et ønske om at give de deltagende familier mulighed for at få gode oplevelser forældre og børn imellem, mens nye relationer opstår i naturligt tempo blandt både store og små.
Der er workshops og daglige aktiviteter målrettet børn i aldersgruppen 0-13 år.
Derudover er der aktiviteter og oplæg for voksne om aftenen med næring til krop og sjæl samt en kvinde- og en mandetur på to af lejrens dage.

Vi starter hver morgen med morgensamling, hvorefter dagen udfolder sig med plads til både aktivitet og fordybelse.
Det er altid okay at trække sig for at tage en pause eller lave sine egne planer uden for lejren, hvis man trænger til at se det hele lidt udefra.

Læs om aktiviteter m.m. herunder

FF2B4938_websize.jpg

Program

Herunder finder du tre eksempler på, hvordan dagsprogrammet kan se ud.

Eksempel 1 
7.30-8.30: Morgenmad
9.00: Morgensamling
10:00 “Stjerneløb” for alle
11.30: Frokost
13.00: Byg tømmerflåde / Krabbefangst
15.00: Børnenes Kiosk
15.30: Yngste børn: Mal en maske og andre kunstværker med kunstner Ældre børn: Rapworkshop
17.30: Aftensmad
19.00: Shelterhygge for de mellemste børn
19:00 Krea for resten af børnene
20.30: Small farm workshop

 

Eksempel 2
7.30-8.30: Morgenmad
9.00: Morgensamling
10:00-14:00: Yngste børn: Mosaik-værksted.  Ældre børn: Rapworkshop fortsat
10:00-15:00: Mandetur
11.30: Frokost
15:00 Børnenes Kiosk
16:00 Shelterhygge for de mindste børn
17.30: Aftensmad
18.30: Bålhygge for de ældste børn
18.30: Gemmeleg med de mindste børn på grunden
20.30: Samtalesalon for voksne + svedhytte

 

Eksempel 3
7.30-8.30: Morgenmad
9.00: Morgensamling
10:00-17:00 SUB & Surf
10.00-15:00: Mandetur
10.00-11:30: Mosaikworkshop + smykkeværksted
11.30: Frokost
Eftermiddag: Fortsat SUB & SURF
15.00: Børnenes Kiosk
16.00: Værksted med craftpsykologi
17:30: Aftensmad
18.30: Fælles fodboldkamp for store og små
21:00 Lydrejse for voksne

Hvem, Mad, Hvor og Hvornår

Målgruppe: Familier med børn på 0-13 år.
Bedsteforældre er også velkomne.
Familier i alle former, farver, størrelser og konstellationer er højt skattede på Familielejr. Både dem som har ét barn og dem, der har mange; dem der hjemmepasser, og dem der bruger skole og institution.
Vi er vilde med alle, der kommer med hjertet forrest, og som er nysgerrige på fællesskabet. 

Deltagerantal: Ca. 18 familier + teamet

Hvor: Hovborglejren på Langeland er en feriekoloni med 16.000 m2 grund og adgang til egen strand med badebro, træer og vildnis, fodboldmål og shelters.

Hvornår: 
Uge 30: 19 - 24 juli.
Uge 29: Hvis der er stor efterspørgsel udbydes denne uge muligvis

 

Indlogering: Alle sover på eget familieværelse med delt bad og toilet. De fleste værelser har to køjesenge med gode madrasser. Herudover er der fire 6-mandsværelser og to 10-mandsværelser. Der er mulighed for samsovning på en del af værelserne, men ikke alle. Det er vigtigt, at I skriver det i jeres tilmeldingsblanket, hvis I ønsker at samsove, så vi kan finde den bedste løsning til jer.

Mad: Alle måltider bliver tilberedt af vores kok, som laver velsmagende, smuk og bæredygtig mad af kvalitetsråvarer og til alle aldre. Maden er børnevenlig, og der er et stort udvalg af gnavegrønt og i det hele taget vegetarisk mad. Desuden bages der dagligt brød.

OBS: Maden er i udgangspunktet ikke gluten- eller laktosefri, men der indgår elementer i alle måltider, som kan spises af alle (inkl. vegansk). Vi har plantemælk, plantesmør, mv.

Køkkentjans: Alle familier har i løbet af lejren to til tre køkkentjanser, hvor man hjælper med borddækning, opvask osv. 

Deltager skriver: 

“I skal vide, at hvis I arrangerer en Familielejr igen næste år, så kommer den hurtigste booking fra os. Det var simplethen så stor en oplevelse fyldt med så meget nærvær – både i vores egen lille familie, men også med en masse andre skønne familier. Vi red længe på en bølge efter ferien, og har taget mange af vores gode oplevelser med tilbage til familielivet og hverdagen. Den ro, du, Maj, formidler i dine stories om Familielejr, får mig fluks tilbage til paddleboardet med mine børn og rundt om bålet med de andre fædre.”

FF2B4873_websize_edited.jpg

Aktiviteter

Der vil i løbet af ugen være aktiviteter og workshops for både de mindste, de mellemste, teenagerne og deres forældre.
Herunder finder I en liste over nogle af de aktiviteter, som bliver tilbudt i sommeren '25. Der kan ske mindre ændringer i programmet før lejren, hvis vi finder på nye, spændende ting!


Aktiviteter for alle:
– Rapworkshop
– Mosaikworkshop
– Stjerneløb
– Fodbold
– Vi bygger en tømmerflåde og søsætter den
– Børnenes Kiosk

- Craft Café
– Lydrejse med Kristian/SoundWheel
– Ansigtsmaling + stenmaling
– Morgenbevægelse og leg
– Bålaften med snacks, sang og gode snakke
– Craftpsykologi
– Snitteri og hygge om bålet
– Krabbefiskeri
– Vi bygger en svedhytte og hopper i havet
– Workshop om natur og dyreliv
– Disco for børnene
– Danseworkshop
– Kæmpesæbebobler

 

Aktiviter specifikt til de yngste børn:

– En gåtur langs stranden med lege og snacks med forældre og teamet

– Fri dans, lege i sandet

– Mosaikværksted

 

Aktiviteter specifikt til de mellemste (6-9):

– En aften ved shelterne med snack over bål, lege og røverhistorier m. teamet og evt. forældre (og mulighed for overnatning)

– SUP-boards

– Spa med hårkridt, neglelak m.m.

- Danseworkshop
 

Aktiviteter specifikt til de ældste børn (+10 år):
– Vi har booket en heldags SUP/windsurfing workshop, hvor alle niveauer kan være med
– "Forræder" om bålet
– En aften ved shelterne med overnatning

 

Aktiviteter for de voksne:
– Mandeworkshop (vandretur, tid til refleksion, samtaler og nærende stilhed)
– Kvindeworkshop (vandretur, tid til refleksion, samtaler og nærende stilhed)

- Craft Café
– Samtalesalon med oplæg og samtale i grupper
– Lydrejse v. Kristian
– Svedhytte og bålhygge med snacks og havdyp

Deltager skriver: 

”Tak for en fantastisk, inspirerende uge! På flere af de ferier og rejser, jeg har oplevet, har jeg kunne mærke hjemlængsel ved rejsens ende, men her kunne jeg have fortsat.”

FF2B4831_websize_edited.jpg

Tilmelding og Pris

Tilmelding:
For at komme med på Familielejr, skal du udfylde vores tilmeldingsformular.
Alle får en kvittering for deres tilmelding, så I ved, at den er sikkert fremme.
Vi bekræfter jeres tilmelding, når vi har fordelt værelserne.

 

Datoer 2025:

Familielejr uge 30:
Lørdag d. 19. juli fra kl. 15.00 – torsdag d. 24. juli, farvel kl. 11.

 

Familielejr uge 29:

Ved stor interesse åbner vi også uge 29 - Skriv hvis denne

uge også kan fungere for jeres familie.

Pris:

Familie med op til to børn: 17.495,- (4 personers-værelse)

Familier med tre børn eller flere: 19.995,- (6 personers-værelse)

 

Vi har to værelser pr. Familielejr med nedsat pris til soloforældre – skriv i din tilmelding, hvis det er dig.

Depositum på 5000 kr. betales ved bekræftelse af booking, det resterende beløb betales senest d. 1.5.2025.

 

Afbud:
Det kan være en god idé at tegne en afbestillingsforsikring i tilfælde af sygdom.
Op til otte uger før lejrens start tilbagebetales den fulde lejrpris og depositum (minus administrationsgebyr på 1000,- ), hvis vi kan sælge værelset til anden side.

Deltager skriver: 

“Tak for denne fantastiske uge. Jeg har ikke helt ordene til, hvad det var, men det betyder usandsynligt meget for os at have været med og mødt  alle de gode mennesker og jer. Ro og kærlighed. Ikke ro som i stilhed, men ro, som i at alt var bare lige nøjagtig, som det skulle være.

Fra top til tå.”

FF2B4758_websize_edited.jpg

Mød holdet bag familielejr

Herunder kan du læse om holdet, der afvikler Familielejrene til sommer. Listen er ikke endelig, og der kommer løbende nye, skønne ansigter på plakaten.
 

Ideen til Familielejr fik Maj My og Kristian Humaidan tilbage i 2019. Samme sommer holdt vi to ugers udsolgt Familielejr i tæt samarbejde med Stine Lindstøl Spørring, som er og har været en uundværlig del af teamet siden.
Vi har været heldige at have mange af de samme medarbejdere både på sommerlejrene siden og i vinteren 2020, da vi dristede os langt op i Norge, og holdt to ugers Familielejr i en Fjeldkirke..!

Det praktiske

FF2B4881_websize_edited_edited_edited.jpg

Ja tak - vi vil med på Familielejr!

Interesseret i følgende uger

Tak for din tilmelding. Vi har sendt dig en mail :)

Deltager skriver: 

“Vi er taknemmelige for, at I har faciliteret muligheden for nærvær og fællesskab i smukke rammer. Vi har følt os velkomne og mødt i et nysgerrigt og åbent rum, hvor vi har oplevet værdifællesskab på trods af forskellig livsførelse. Rammerne har givet plads til sjov og ballade i legen, familienærhed men også plads til tosomhed.”

bottom of page